Jeg sidder i den fugtige skygge under et æbletræ i den
østlige del af haven, som hører til huset, og som strækker sig ud mod
vandkanten, men allerede kort fra hvor jeg sidder, forvandles den fra have til
krat og fortaber sig ned ad en skrænt beboet af grantræer, cypresser, kastanjetræer,
en enkelt blodbøg, talrige buske og 30-40 centimeter højt græs. Jeg sidder her
og venter på at huden på den del af min krop der, som ved et latterligt
tilfælde, kaldes for hovedbunden, skal komme sig igen efter at en tør og
brændende rødmen har bredt sig over den. Ingen havde advaret mig om det
forhold, at mit meget tykke hår gennem hele livet, indtil for nogle dage siden, har afskåret huden under sig fra alle erfaringer med sollys. Imidlertid
forekommer det mig, at solskoldningen har afhjulpet den psoriasis som også kom
fra dagens lys, da jeg fjernede håret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar