I år 964 beskriver den persiske astronom Abd al-Rahman al-Sufi med en enkelt linie i sit værk om fikserede stjerner en mindre sky midt i stjernebilledet Andromeda. På arabiske stjernekort fra middelalderen kan man se at objektet begynder at optræde under navnet Lille sky. Da Charles Messier nøjagtig 800 år senere katalogiserede skyen som det 31. i rækken af 110 Messier-objekter - en liste over faste, men diffuse objekter på himlen, som skulle hjælpe kometjægere med at skelne forbipasserende himmellegemer fra faste - var han ikke opmærksom på al-Sufi og angav i stedet den tyske astronom, Simon Marius, som skyens opdager. Marius havde i midten af December 1612 været den første til at foretage en teleskopisk observation af fænomet; han bemærkede at skyens lysstyrke steg svagt ind mod midten og sammenlignede dens bløde glød med lyset fra et stearinlys set gennem horn. Med instrumenter der var over et kvart årtusindes udvikling mere avancerede end Simon Marius', kunne William Herschel i 1785 notere sig en svag rødlig farve i hvad han opfattede som den stjernetåge der befandt sig tættest på os, og ud fra farven og størrelsen af tågen anslog han at den ikke kunne befinde sig mere end 2.000 gange så langt fra jorden som Sirius, hvilket svarer til omtrent 17.000 lysår. Siden er den estimerede afstand vokset sammen med teleskoperne. I 1917 beregnede Heber Curtis afstanden til at være 500.000 lysår og fremlagde på baggrund heraf muligheden for at der kunne være tale om anden galakse end Mælkevejen, hvilket ikke overraskende mødte en del modstand i videnskabelige kredse, indtil esteren Ernst Öpik i 1922 overbevisende får placeret stjernetågen i nærheden af 1.500.000 lysår fra jorden og dermed godt uden for vores egen galakse. Dermed var universet med ét sprængt en ubegribelighed større. I dag anslår forskerne afstanden til Andromeda til 2.500.000 lysår. Men det bliver den ikke ved med. Mælkevejen og Andromeda befinder sig i øjeblikket på vejen mod et sammenstød og nærmer sig hinanden med en hastighed på cirka 144 kilometer i sekundet. Da al-Sufi for over tusind år siden fik øje på den lille lysende sky på himlen, befandt den sig således mere end 4500 milliarder kilometer længere fra ham end den gør for os nu.

Billedet viser Andromeda med kunstigt forøget lysstyrke