Jeg er helt vild med albummet The Philosophy of the World. Det er lavet af Shaggs, som var et pigeband bestående af tre søstre, hvis far havde en insisterende fantasi om at se dem som popband. Så han tvang dem til at øve og optræde. Det endte ikke helt som Destiny's Child. Selvom The Philosophy of the World ikke er et meget hørbart album, vil jeg alligevel anbefale at man giver det chancen lidt mere end 10-15 sekunder. Efterhånden som man kommer bare nogle minutter ind, synes jeg at man bliver suget ned i den her malstrøm af skæve rytmer og stemninger og tonearter. Som en eller anden bemærkede på Pitchfork er det umuligt ikke konstant at tænke på at musikken er lavet af mennesker, når man hører det her album. Det synes jeg, at det er noget virkelig fint ved.